Thomas Andersen

Thomas AndersenMit første direkte møde med Australien var i 1995, da jeg besøgte landet med min kone Jannie og vores søn Carl på, dengang, 2 måneder. Det blev til fire uger med fantastiske oplevelser langs østkysten fra Sydney til Port Douglas, og rejsen står stadig knivskarpt i min hukommelse.

I 1997 tog jeg et job hos Australian Trade Commission, hvor jeg frem til 2011 arbejdede med eksport-orienterede australske virksomheder for at sikre dem fodfæste i Nord-Europa og Afrika. Jobbet bragte mig til Australien mere end 20 gange.

Jeg tiltrådte som suppleant i Venskabsforeningen i 2014, og blev valgt ind som bestyrelsesmedlem i 2015.