Benny & Susanne Andersens næste tur til Australien

Benny & Susanne på adventure tur i de hvide sandklitter i Lancelin nord for Perth i november 2007.

Da vi for nogle år siden var i Flinders Range fandt vi på tilbageturen, at der var flere gamle ruiner. Under vores frokost stop i Quorn fandt vi også, at der var et nostalgi-tog (Pichi Richi Railway). Da Benny er en togfreak måtte han derfor tilbage dertil. Da vi var til forpremiere på filmen TRACKS, genkendte vi et af de steder der var i filmen, og da dele af filmen var optaget i Flinders Range, fandt vi ud af at der måtte vi tilbage til.

Med hjælp fra Australienrejser har vi fået arrangeret en tur som bringer os til Adelaide, hvorfra vi kører videre til Port Augusta, hvorfra vi tager Afghan Express til Quorn og tilbage. Togturen er faktisk en del af den gamle tog rute fra Adelaide til Alice Springs, så det er den gamle Ghan vi skal køre med.

Vi har også fået rigelig tid i Flinders, hvor vi skal bo på Rawnsley Park Station, så vi kan udforske de gamle bosættelser lidt nøjere. Vi ynder at besøge steder hvor vi tidligere har været og gerne vil studere nærmere, men også få nye indtryk, så efter vores oplevelser i South Australia, flyver vi til Brisbane, hvor vi skal bo nogle dage på O’rileys i Lamington National Park. Derefter går turen til Noosa, som skulle være et smukt område a la Everglades i Florida, og herfra skal vi også et par dage til Fraser Island.

Vi glæder os rigtig meget til vores kommende tur i oktober/november 2017, og til at fortælle om den, når vi er tilbage.