Down Under and back again

En personlig beretning fra mit studieophold ved James Cook University, Australien, 2017.
Ole Bjørn Brodnicke
Se fotogalleri nederst på siden.

Glæde blandet med nervøsitet strømmede igennem mig da jeg tog mod Kastrup lufthavn på vej mod Townsville i Australien. Tiden op til dette øjeblik havde været præget af meget praktisk arbejde og planlægningen i forbindelse med mit kommende studieophold ved James Cook University. Alt dette var dog glemt da jeg stod ombord på flyveren en klassisk grå vinterdag i Danmark på vej med den anden side af jorden. Det gav et sug i maven da flyet lettede og en følelse af uendelig frihed indfandt sig hos mig på vej ud i verden. Mange lange timer senere landede mit fly i Kingsford Smith lufthavn i Sydney.

Det var en uvirkelig oplevelse pludselig at stå på den anden side af jorden og gå gennem en by man ellers kun kender fra film. Helst til fods undervejs udforskede jeg byen, Harbour Bridge, Operahuset og de smukke kyst vandrestier. Australierne var utrolig venlige og brugte mange høflige floskler der understregede deres ærlighed. En meget tiltalende by, som jeg dog forlod nordpå efter et par dage.

På højde med Gold Coast besøgte jeg nogle australske venner jeg havde mødt da de nogle år forinden havde været i Europa. Hos dem boede jeg et par dage ude i bushen hvor den subtropiske regnskov møder civilisationen. Det vrimlede med spændende planter, imponerende blomster og duften af eukalyptus. Det var utroligt at tænke på at jeg nogle uger for inde var i det kolde Danmark og nu stod i shorts under et vandfald i bagende sol under de sydlige himmelstrøg. Dagene gik med ture til stranden hvor surferne boltrede sig i bølgerne mens vi andre body surfede på det lidt lavere vand. Om aftenen blev der grillet, noget jeg fandt ud af bliver gjort i stort set alle anledninger her i Australien. Jeg blev også skolet i den lokale slang så jeg ikke stod på helt bar bund når jeg skulle starte på universitet et par dage senere.

Mange ord gav intuitivt mening som mate for ven, barbie for barbeque, arvo for evening og mozzy for mosquito men når det kom til stubbie (dåse øl), esky (fryser eller køleboks) og togs (badetøj) blev det hurtige lidt svære. Men det var overraskende at opleve hvor meget slang der blev brugt i Australien og det blev ikke lettere af at folk brugte ordsprog som she’ll be alright (det skal nok gå) eller fair dinkum (ærligt/i orden). Det slog mig også at det australske engelsk var anderledes i brug af ord end det britiske og amerikanske engelsk, som bidrog til følelsen af at være en besøgende i et fremmed land og kultur.

På vej op langs kysten tilsluttede jeg mig de store mængder af backpackere der rejste nord eller sydpå. En rejse stil udført til perfektionisme, med utallige hostels og busser der kører en mellem de mest spektakulære attraktioner. Strandene var blændende flotte og det var sjovt at møde folk fra hele verden på disse. Jeg fik det indtryk at denne østkyst var noget særligt siden alle verdens landes ungdom valfartede hertil. Mange med flere måneders rejseplaner en tid som man også virkelig har brug for hvis man vil nå at se det meste af dette enorme kontinent.

Ankommet i Townsville, boede jeg i et slags bofællesskab med andre studerende. At bo sammen med andre var ikke noget nyt for mig men jeg havde aldrig boet sammen med folk fra Australien, Ny Kalidonien, Le Reunion Island eller Malaysia. Det var en herlig miks især af madkulturer der blev fusioneret da de fleste af os var glade for at kokkerere. Grillen blev brugt flittig og efter noget tid vendte jeg mig også til den bagende sol i Queensland.   

På min første dag ved James Cook University blev alle de internationale studerende budt velkommen til landet af de lokale aborigines (Bindal og Wulgurukaba folket). Det var en udtryksfuld ceremoni og jeg følte mig mere velkommen en da rektoren senere også gav os nye studerende nogle opmuntrende ord med på vejen. I det hele taget blev der gjort meget ud af at guide os og introducere os til universitetet og alle de sports og kulturelle aktiviteter man kunne være med til. Jeg var meget imponeret over deres indsats for at få os godt integreret, i forhold til det jeg havde oplevet ved Københavns Universitet.

Min undervisning, var af eksperter på deres respektive marine biologiske områder og førende forskere fra Center of Excellence for Coral Reef Research hvilket, var en af de grunde jeg havde for at komme her. Mine fag var af høj kvalitet med mange praktiske øvelser, gruppearbejde og præsentationer der udviklede mine akademiske færdigheder til et helt nyt niveau. Undervisningen var baseret på den nyest forskning og lagde op til tværfaglige analyser og kritisk tænkning. Desuden var den hyppige kontakt med professorerne med til at udvikle stærke akademiske netværk for fremtiden. Allerede nu har mit netværk båret frugt da jeg har udviklet et speciale projekt med professor David Bourne, med hvilken jeg laver innovativ forskning og skriver mit speciale i starten af næste år.

Det var overvældende at blive præsenteret for en sådan kilde af viden inden for mit interesseområde, men det var også tid til det sociale. Jeg var næsten altid med til The International Cafe hvor de internationale studerende mødtes med hinanden og lokale. Gennem de mange samtaler blev jeg klogere på ”hele” verdens kulturer og lande, lidt som om man selv havde været der. Med flere folk begyndte jeg at snakke med til hverdag og vi begyndte at organisere udflugter til det nærmere omland. På disse ture var der også tid til at lære hinanden bedre at kende og afmystificere nogle af de forestillinger folk har om Danmark. Jeg blev for eksempel altid mødt med den forventning at Danmark måtte være et sneklædt land uden sol halvdelen af året. At fortælle hvordan der i virkeligheden så ud satte også mine egne forventninger og fordomme i perspektiv, oplevelser der har gjort mig til et mere åbent menneske.

Da mange af de studerende også var internationale søgte jeg ud i foreningslivet efter mere kontakt med de lokale. Jeg begyndte at sejle regelmæssigt og her mødte jeg mange spændende Australiere der giv mig et nyt billede af Townsville og hvordan kulturen her også kan være. Venner fik jeg næsten for mange af til at jeg kunne ses med samtidig med at yde en god præstation på Universitetet, men med tiden fandt jeg en balance.  

I slutningen af mit ophold involverede jeg mig desuden i et forskningsprojekt med Bette Willis, der handlede om koral sygdom og blegning på the Great Barrier Reef denne sommer. Det var enestående og helt magisk at have muligheden for at bruge så mange timer under vandet på verdens største koralrev der i starten eksploderede i alle regnbuens farver. Det var dog også udfordrende at stå for sådan et projekt men det har givet mig stærke organisatoriske og logistiske kompetencer og har været meget lærerigt. Resultaterne fra vores forskning præsenterede jeg på den seneste Australian Coral Reef Society konference her i Townsville. At præsentere på et professionelt plan for lokale og internationale eksperter var nervepirrende men det skærpede mine fremlæggelse færdigheder og diskussionsevner yderligere. Jeg brugte også konferencen til at netværkede med mange etablerede og spirende forskere. Denne konference var bestemt en af de mest akademisk prægende oplevelser jeg har haft.

Da studiet og forskningen krævede meget af min tid hvilket var grunden til jeg ikke kom så vidt omkring i landet som jeg gerne ville. Til gengæld har min indsats nu gjort at jeg tager tilbage og fortsætter min forskning i det nye år. Korallerne blegner som aldrig før på grund af for varmt vand som følge af klimaændringerne. Denne udfordring tager jeg tilbage for at hjælpe med at løse så fremtidens generationer også får mulighed for at opleve det farvestrålende vidunder Great Barrier Reef er. Det glæder mig yderligere at jeg har muligheden for at se mine nye venner i Australien igen og selvfølgelig glæder jeg mig også til solen og varmen.

Samlet set har opholdet overgået alle mine forventninger og al min progressive stræben efter udvikling og viden har båret frugt. Det har med afstand været den mest lærerige tid i mit studie, både fagligt og personligt. Ud over det faglige udbytte og netværk, har jeg udviklet mig til en mere udadvendt selvsikker person. Nu glæder jeg mig til at dele al den opnåede høj kaliber viden herhjemme i Danmark efter endt speciale og fortsætte mit samarbejde med Australiens forskere. Denne rejse og givende kultur oplevelse med sit brede omfang var kun muligt med støtte fra Dansk New Zealandsk Venskabsforening og andre fonde. Denne økonomiske støtte, som jeg takker mange gange for, gav mig muligheden for at fokusere 100% på studiet og forskning samtidig med at jeg havde tid til det sociale og kulturelle. Nu ser jeg fremad med åbent sind og en rygsæk fyldt med lærerige erfaringer og glæder mig til min næste færd til Australien og New Zealand.