Alle indlæg af Thomas

Flot tilbud til medlemmer af Venskabsforeningen

Som I ved, får vi desværre ikke fornøjelsen af den populære skulpturudstilling i Aarhus i 2017. Aarhus har valgt andre veje.

Savner I et overblik over de mange spændende skulpturer, der har indgået i udstillingerne ved Bondi i Sydney, Cottesloe ved Perth de seneste 20 år samt i Aarhus i 2009, 2011, 2013 og 2015 – ja så er jubilæumsbogen et godt bud.

Direktør for Sculpture by the Sea, David Handley, har tilbudt Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening, at medlemmer kan købe bogen til en rabatpris på AUD 55 + forsendelse (standard luftpost  (6 dage) AUD 66,19 og forsendelse med skib (60-90 dage) AUD 45.00).

Er der nogen af jer, der kommer til Sydney, kan I selvfølgelig aftale, at I henter den på kontoret.

Hvis I ønsker at købe bogen og /eller har spørgsmål kan I henvende jer på: suzie.clark@sculpturebythesea.com eller david.handley@sculpturebythesea.com

Så er der udkommet en god bog om rejseoplevelser på New Zealand

forside-oplevelser-paa-sydoenKom med på en spændende rejse til Sydøen i New Zealand. Mød sæler, oplev masser af storslåede panoramaer, hør cikader i urskove, find ro på gyldne strande og kom med på mange vandreture i Sydøens pragtfulde natur.

Bogen er en rejseguide med mange fotos, som tager udgangspunkt i dagbogsoptegnelser for en rejse med en lille familie.

Skal du til Sydøen i New Zealand, så læs denne betagende rejseberetning først.

Oplevelser på Sydøen i New Zealand
Peder Fjordvang
Paperback
336 Sider
ISBN 978-87-7188-652-8
kr. 449,00

Bestil bogen her…

Den nye australske film “Girl Asleep” får premiere i Danmark den 10. november

Girl AsleepDen 10. november i Gloria Biograf, Vester Vov Vov, Øst for Paradis Aarhus, Biffen Aalborg, Cafebiografen Odense, Huset Esbjerg, Ishøj Bio, Nicolai Bio Kolding, Valby Kino, Værløse Bio m.fl. får den nye australske film Girl Asleep premiere.

Her er lidt om filmen:

Nomineret: Krystalbjørnen – Berlin Film Festival
Vinder: Grand Jury Prize – Seattle Fim Festival

Greta Driscoll nærmer sig sin 15-års fødselsdag og det er ikke spor sjovt. I skolen huserer en klike blondiner, der gør deres bedste for at gøre livet surt. På hjemmefronten er hendes overlegne søster bare møgirriterende og forældrene er – som forældre er flest – umulige at tale med, når man er 14 år. Den eneste hun kan række ud efter og nå, er drengen Elliott, hendes endnu mere mærkelige skolekammerat, som hun faktisk er ganske betaget af.

Da hendes mor beslutter at overraske hende med en stor fødselsdagsfest og inviterer alle og enhver, er teenageangsten ved at få overtaget: Greta falder udmattet i søvn midt under festen og slynges ind i en parallelverden, hvor alt er mystisk. Kun dér kan hun finde sig selv.

En underfundig rejse ind i en teenagers absurde, skræmmende, rene og smukke sind fyldt med festlige, musikalske optrin og sprudlende godt humør… den film for unge, man bare skal se – også hvis man nu skulle være gået hen og blevet teenagerens egen mor eller far…

GIRL ASLEEP er ikke en film af Wes Anderson: Den nye talentfulde instruktør hedder Rosemary Meyers og manuskriptet er skrevet af Matthew Whittet, der også er skuespiller, men stemningen og følelsen er umiskendelig ‘andersonsk’ med særlig tanke på “Moonrise Kingdom”.

Filmen var åbningsfilm i Generation-kategorien på årets Berlin Film Festival og den internationale presse faldt bagover af begejstring:

“A strange, savvy, big-hearted teen adventure that feels perfectly pitched to its target audience as well as those of all ages in search of something unquestionably unique… An exuberant example of imaginative filmmaking that takes its cues from imagination and talent”  Variety

“Myers crafts an effervescent yet astute splash of teen life that delights the eyes, warms the heart and tickles the funny bone in equal measures. A mix of quirkiness, nostalgia, theatricality and antipodean humour. An upbeat yet emotionally accurate reflection of its 15-year-old protagonist. GIRL ASLEEP provides one of the most visually striking manifestations of a girl’s passage to maturity in recent years”  Screen International

“Stylish. A Funny and imaginative portrait of growing pains”  The Hollywood Reporter

Kom til reception på Valdemars Slot på Tåsinge den 4. november kl. 14.00-16.30

Niels Anton Christensen
Niels Anton Christensen

Anledningen er udgivelsen af Birgit Kristiansens bog: Kære mor. Har det godt. Send flere Penge. Bogen bygger på dagbøger af Niels Anton Christensen, en dansker fra Vendsyssel, som for 60 år siden rejste til Australien efter at have læst en artikel i Familiejournalen om krokodillejagt. Det ville han også prøve.

Han arbejdede dog først som frugtplukker og kaninjæger, men senere lykkedes det ham at komme nordpå  og jage krokodiller. Han og hans venner ligger angiveligt til grund for persontyperne i filmen Crocodile Dundee. Desværre for Niels Anton blev krokodillerne fredet, og han tog derfor en afstikker til New Zealand, hvor han ernærede sig ved dels slagteriarbejde og dels som hjortejæger.

Men også det havde en ende, og han tog tilbage til Australien og bosatte sig i en hytte i nærheden af Palmerston, hvor han tog forskelligt forefaldende arbejde. Han brændte dog stadig for jagt, og alle trofæer blev sendt hjem til forældrene i Års. Antallet af disse blev efterhånden for voldsomt for dem, og de indgår nu i den store trofæsamling på Valdemars Slot.

I mange år nærede han et stort ønske om at skrive en bog om sit liv, men han evnede ikke at sætte sig ned og få de mange fortællinger til at hænge sammen. Derfor fik han sin grandkusine, som i mange år også havde været hans penneven, til at hjælpe sig med at skrive. Det blev et fint, men kortvarigt samarbejde, da Niels Anton døde på sygehuset i Darwin sidste år af akut leukæmi kort efter sin 80 års fødselsdag. Birgit Kristiansen aftalte med Niels Antons søster, Alice Petersen, at de sammen skulle færdiggøre bogen med hjælp fra Niels Antons mangeårige veninde Eva Jensen og Jens Foldager fra Dansk Safariklub.

Bogen udgives på forlaget Nordpress den 1. november og præsenteres altså ved en festlig reception på Valdemars Slot den 4. november, kl. 14.00. I indbydes hermed til at deltage.

Niels Anton Christensen
Kære mor, Har det godt. Send flere patroner…

Wine Australia Tasting i København, torsdag den 6. oktober 2016

Wine-Australia-Tasting-Invitation---6-October_740In English

Wine Australia inviterer til efterårets Wine Australia Tasting i Danmark. Dagen byder på Masterclass og smagninger for vinbranchen og publikum. Kom og smag dig igennem nye vine og ikoniske kendinge fra omkring 50 vinhuse. Oplev de seneste tendenser fra landets mange regioner og få en god snak med producenter og importører.

Særlige fokus-borde med vine inddelt efter nye temaer giver dig en enestående mulighed for at fordybe dig i et særligt område, en bestemt drue eller en ny trend.

Nationalmuseets historiske og smukke Festsal danner igen rammerne om efterårets Wine Australia Tasting.

Læs mere på www.australskvin.dk